Hvad er psoriasis?
psoriasis (psoriasis vulgaris) er betegnelsen for en kronisk, anfaldsmæssigt forløbende hudsygdom. Den tilgrundliggende autoimmunsygdom medfører, at kroppen opfatter sine egne hudceller som fremmede stoffer og reagerer med betændelser i huden. Samtidig forstyrres dannelsen af hudceller. Da hudfornyelsesprocessen er kraftigt accelereret, kan hudcellerne ikke modnes fuldstændigt. Efterfølgende opstår der celleklumper på hudoverfladen i form af skæl-plaques.
Denne mest udbredte form af psoriasis kaldes også psoriasis vulgaris eller plaque-psoriasis Derudover findes der yderligere former for psoriasis, som adskiller sig efter stedet, hvor de optræder, udseendet eller den ramtes alder. De kaldes for eksempel psoriasis pustulosa eller psoriasis guttata.
Hvilke symptomer tyder på psoriasis?
Det mest typiske symptom er såkaldte "plaques". Dette handler om sølv-hvide skælangreb, der som oftest ligger på rød, betændt hud. Plaques størrelse og form varierer. Det er ofte ledsaget af kløe og/eller spændingsfølelse.
Psoriasis vulgaris er den mest udbredte form for psoriasis: 80-90 % af alle psoriasispatienter lider af denne sygdomsvariant.
Symptomer: Plaques (sølv-hvide skæl) på rødmende hudpartier, ofte forbundet med kløe eller brænden
Oftest berørte kropsområder: Albuer, knæ, torso, ansigt, området bag ørerne, hænder og fødder
Psoriasis guttata rammer kun meget få psoriasispatienter, primært børn og unge. Denne form for psoriasis optræder som oftest som følge af en infektionssygdom (f.eks. en streptokokinfektion). Med infektionen forsvinder hyppigt også psoriasissen, oftest udvikles der dog i løbet af livet også en psoriasis vulgaris.
Symptomer: "Guttata" er latin for "spættet", idet de mange, små psoriasisanfald er dråbeformet fordelt ved denne form af sygdommen.
Oftest berørte kropsområder: Torso, arme og ben
Den "omvendte" (inversa) psoriasis findes i reglen i hudfolder. Da der i disse hudpartier er mere fugtighed og gnidning, mangler den typiske skældannelse. Overvægtige mennesker rammes ofte af denne form for psoriasis.
Symptomer: Skarpt afgrænsede røde partier, der også ofte væsker og klør
Oftest berørte kropsområder: Skuldre, under brysterne, balde- og genitaliefolder
Denne sjældne form for psoriasis er ofte ledsaget af pusfyldte blærer og har ofte (som ved psoriasis inversa) ingen klassisk skældannelse.
Symptomer: Hvide, pusfyldte, ikke-infektiøse blærer, der bliver til brunlige skorper. I sjældne tilfælde kan der også optræde feber.
Oftest berørte kropsområder: Fordelt over store områder på kroppen (generaliseret pustuløs psoriasis) eller begrænset til en kropsdel, f. eks. håndfladerne (psoriasis pustulosa palmaris)
Personer med psoriasis er ofte ramt af plaques i hovedbunden. Her taler man i fagjargonen om "psoriasis capitis"
Symptomer: Rødmende og stærkt skællende hud (plaques), der i reglen også klør. I mange tilfælde forekommer der som følge af psoriasis capitis også hårtab.
Oftest berørte kropsområder: (U-)behåret hovedbund, hårkant
Omkring 50 % af de personer, der har psoriasis, er også ramt af psoriasis i fod- og/eller fingernegle.
Symptomer: Såkaldte "fingerbølnegle" (prikker i neglene), oliepletter (brunlig misfarvning af neglen), riller og løsning af neglen
Oftest berørte kropsområder: Tånegle, fingernegle
Psoriasis er ikke smitsomt
Om nogen udvikler psoriasis er primært genetisk betinget. Smitte, f.eks. via berøring, er ikke mulig.
Der findes to typer psoriasis
Type I (tidlig type): Udbrud af sygdommen inden 40-årsalderen, som oftest svært forløb
Type II (sen type): Udbrud af sygdommen efter 40-årsalderen, som oftest mildere forløb
Global forekomst af psoriasis
Psoriasis er en af de mest udbredte hudsygdomme globalt. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) rammer den omkring 125 millioner mennesker, svarende til cirka 2–3 % af verdens befolkning.
Årsager til og opståen af psoriasis
Genetisk anlæg: Selvom de nøjagtige mekanismer endnu ikke er identificeret., regnes det for sikkert, at generne spiller en væsentlig rolle ved psoriasis. Således har børn, hvis forældre lider af psoriasis en større risiko for selv at udvikle psoriasis.
Triggerfaktorer: Forudgående genetisk belastning alene fører ikke til udvikling af sygdommen. Udbrud eller nyt anfald opstår i reglen først, når sygdommen trigges af individuelle udløsende faktorer. Hertil hører for eksempel stress, visse medikamenter eller infektioner.
Immunsystem: Hvis et tilsvarende arveanlæg rammer de personlige udløsende faktorer, opstår de typiske symptomer på psoriasis. De opstår på grund af en "falsk programmeret" reaktion i immunsystemet. Her forveksler kroppen sine naturlige hudceller med skadelige proteiner. Derved udløser immunsystemet budbringere. som forårsager, at kroppen angriber sine egne celler og udløser en betændelsesreaktion. Denne betændelse sørger for, at huden rødmer, begynder at klø og danner ekstremt mange nye hudceller. Sådan opstår de typiske skæl (plaques).
Som systempleje ved plaque-psoriasis (skællende hud med tendens til betændelsestilstande med stærk plaque-dannelse) udviklede DERMASENCE en effektiv produktduo.
DERMASENCE Vitop Psoricur Acute Care cream med det innovative anti-proliferative farvevajd-ekstrakt (AP)
- Forlænger anfaldsfrie faser ved psoriasis1
- Normaliserer den øgede dannelse af skæl og plaque
- Beroliger irriteret hud og forebygger betændelsestilstande
DERMASENCE Adtop 40 % Urea Oleogel
- Intensivpleje ved skællende og stærkt forhornet hud
- Virker keratolytisk (hornopløsende) og hududglattende
Ægte effektivitet – videnskabeligt bevist
Effekten af Vitop Psoricur Akutplejecreme har DERMASENCE påvist i et klinisk studie med 16 testpersoner med tør hud med tendens til psoriasis.
1 Bekræftet af 93 % af brugerne
I fire uger påførte deltagerne DERMASENCE Vitop Psoricur Akutplejecreme. Resultatet:
- 100 % bekræfter, at produktet regenererer og styrker huden.
- 93 % siger, at produktet forlænger anfaldsfri faser.
- 93 % er enige i, at produktet reducerer hudrødmen synligt.
- 93 % bekræfter, at der er synligt mindre skældannelse.
Kilder
- Mrowietz U.; Prinz J. C. (2018): Psoriasis. I: Plewig, G./Ruzicka, T./ Kaufmann, R./Hertl, M. (Hrsg.). Braun-Falco’s Dermatologie, Venerologie und Allergologie. 7. Oplag. Berlin, Springer Reference Medizin. S. 677-702.
- Boehncke W.H.; Schön M.P. (2015): Psoriasis. I: Lancet. Hæfte 386. S. 983-94. doi: 10.1016/S0140-6736(14)61909-7.
- Deutsche Dermatologische Gesellschaft e.V.; Berufsverband der Deutschen Dermatologen e.V. (2021): S3-retningslinje Behandling af psoriasis vulgaris – tilpasset efter EuroGuiDerm. AWMF-Registernr. 013-001. I: AWMF online.
- Armstrong A.W.; Read C. (2020): Pathophysiology, Clinical Presentation, and Treatment of Psoriasis: A Review. I: JAMA. Hæfte 323. S. 1945-1960. doi: 10.1001/jama.2020.4006. PMID: 32427307.
- Rendon A.; Schäkel K. (2019): Psoriasis Pathogenesis and Treatment. I: Int J Mol Sci. Hæfte 6. doi: 10.3390/ijms20061475. PMID: 30909615; PMCID: PMC6471628.