Anvendelsesbetingelser for produktevalueringer på www.dermasence.de

1. Generelt

1.1 Disse anvendelsesbetingelser gælder for alle evalueringer, som brugerne (i det følgende kaldet "du") efterlader på www.dermasence.de i forbindelse med hudplejeprodukter.

1.2 Ved at forfatte en evaluering erklærer du dig indforstået med disse anvendelsesbetingelser og bekræfter, at du personligt har anvendt produkterne, og at din mening er baseret på virkelige erfaringer. Derudover bekræfter du, at du ikke har modtaget nogen betaling eller anden modydelse fra tredjepart for indsættelsen af indholdet.

1.3 Ved at skrive en evaluering bekræfter du, at du er myndig og juridisk berettiget til at skrive en sådan evaluering.

1.4 Medicos Kosmetik GmbH & Co. KG [i det følgende af og til kaldet "vi"/virksomheden] forbeholder sig ret til, til enhver tid at foretage ændringer i disse anvendelsesbetingelser. Ændringerne offentliggøres på vores internetside og gælder fra tidspunktet for deres offentliggørelse.
 

2. Ansvar for indhold og frigørelse

2.1 Du alene er ansvarlig for det indhold, som du indsætter. Kontrollér, at dine evalueringer er i overensstemmelse med sandheden, præcise og ikke vildledende.

2.2 Du forpligter dig til ikke at offentliggøre noget indhold, som strider mod lovbestemmelser såsom varemærke-, design-, patent-, navnebeskyttelses- eller ophavsrettigheder (spec. anvendelsesrettigheder) eller konkurrenceretlige bestemmelser eller tredjeparts rettigheder (spec. personlige rettigheder) på nogen måde. Du afholder dig fra at nævne eller angive produkter fra andre producenter.

2.3. Indholdet af din evaluering må ikke omfatte nogen informationer om andre internetsider, adresse, E-mailadresser, kontaktinformationer, telefonnumre eller andre personrelaterede data.

2.4. Det er forbudt at offentliggøre retsstridigt indhold, herunder specielt indhold, som er racistisk, sexistisk eller på anden måde ulovligt, ærekrænkende og/eller som udgør faktisk bagtalelse eller ærekrænkelse. Desuden må du ikke overtræde forskrifter til beskyttelse af unge. Evalueringerne må ikke indeholde nogen offentlige opfordringer til retsstridige handlinger eller trusler om retsstridige handlinger eller som kan lede til sådanne handlinger, og der må heller ikke foretages propaganda for terroristiske foreninger eller hadkampagner. Enhver magtforherligelse i evalueringerne er forbudt.

2.5. Evalueringerne må ikke indeholde noget promotionsmateriale, ingen junk- eller masse-E-mails eller -SMS ("spam"), kædebreve, pyramidesalg eller anden reklame.

2.6. Indholdet må ikke indeholde computervirus, orm eller andre potentielt skadelige programmer eller filer.

2.7. Du friholder virksomheden for alle krav og fordringer fra tredjepart, som disse måtte gøre gældende på grundlag af disse evalueringer eller manglende overholdelse af de ovennævnte garantier/forbud. Dette omfatter også omkostninger til retsligt forsvar eller for forfølgelse (inkl. advokat- og retsomkostninger). Du forpligter dig ligeledes til, til enhver tid at støtte afværgelse af sådanne krav og fordringer.
Skadesansvarskrav herudover fra Medicos Kosmetik GmbH & Co. KG mod dig forbliver uberørt heraf.
 

3. Ansvarsbegrænsning

3.1. Ethvert krav om skadeserstatning fra Medicos Kosmetik GmbH & Co. KG og denne organer, medarbejdere og medhjælpere som følge af eller i forbindelse med produktevalueringer samt ved strafbar overtrædelse af væsentlige kontraktlige forpligtelser er, uanset på hvilket retsligt grundlag, såfremt det er retsligt tilladt, begrænset til tilfælde af forsæt eller grov forsømmelse.

3.2. Virksomheden hæfter hverken for tekniske forstyrrelser o.l., der måtte opstå ved dataoverførsel, eller for forstyrrelser af de tekniske anlæg, ukorrekt indhold, tab eller sletning af data, og heller ikke for virus. Ligeledes hæfter virksomheden ikke for oversættelse gennem DeepL, der forekommer på dermasence.nl, dermasence.it og dermasence.com, lige så lidt at informationer, software og/eller dokumentation på virksomhedens internetside(r), inklusive dets landingspage, heller ikke må/kan åbnes eller downloades på steder udenfor Tyskland. Når brugere tilgår internetsiden/erne, inklusive landingpage, fra steder udenfor Tyskland, er de alene selv ansvarlige for overholdelse af de love, der gælder de pågældende steder.

3.3. Denne ansvarsbegrænsning gælder ikke for strafbare skader forårsaget af Medicos Kosmetik GmbH & Co. KG, dennes lovmæssige repræsentanter eller medhjælpere i form af livstruende skader, legemsbeskadigelser eller skader på sundheden i medfør af produktansvarsloven.
 

4. Tilståede anvendelsesrettigheder

4.1 Med indsættelse af en evaluering giver du Medicos Kosmetik GmbH & Co. KG ikke-eksklusiv ret til vederlagsfrit og ubegrænset i tid og rum at benytte og mangfoldiggøre indholdet og gøre det offentligt tilgængeligt, bearbejde og oversætte det.

4.1.1 Anvendelsesrettigheder til tekster og billeder

4.1.1.1 Du giver hermed Medicos Kosmetik GmbH & Co. KG brugsret til, når som helst og ubegrænset i tid og rum fra tidspunktet for offentliggørelsen, at anvende de indenfor rammerne af evalueringen offentliggjorte sider, herunder de deri indeholdte værker og ydelser, som kunne være ophavsretsbeskyttede, såsom fotografier, grafikker og tekster.

4.1.1.2 Du giver Medicos Kosmetik GmbH & Co. KG rumligt ubegrænsede anvendelsesrettigheder til alle kendte og ukendte anvendelser af indholdet i evalueringerne (fotos, tekster, etc.), som du udformer, så længe den juridiske ophavsret er gældende. Medicos Kosmetik GmbH & Co. KG påtager sig de foranstående overdragelse af rettigheder. Dette gælder specielt følgende rettigheder:
Ret til mangfoldiggørelse, udbredelse, bearbejdning, fremstilling af afledte arbejder – også via tredjepart – inklusive anvendelse af de derved opståede resultater af mangfoldiggørelsen, udbredelsen eller den offentlige gengivelse eller tilgængeliggørelse på virksomhedens følgende sociale medier (sociale netværk):
Instagram
Facebook
Pinterest
YouTube

samt

på alle yderligere onlinekanaler og ligeledes på virksomhedens internetside.

4.1.2 Du tillader dermed Medicos Kosmetik GmbH & Co. KG at videregive indholdet til tredjepart eller at lade tredjepart udnytte det, inklusive, men ikke begrænset til partnervirksomheder eller tilknyttede serviceydelser.

4.2 Den tildelte anvendelsesret er rumligt, tids- og indholdsmæssigt ubegrænset, specielt uigenkaldelig og uopsigelig samt underlicensérbar og omfatter retten til enhver kommerciel og ikke-kommerciel anvendelse. Den omfatter desuden alle aktuelt ubekendte, men fremtidig bekendte formen af udnyttelsen til samtlige, også kommercielle, formål indenfor rammener af bestemmelserne i § 31 a Stk. 1 i Ophavsretsloven, også til reklame- og PR-formål. Ret til mangfoldiggørelse omfatter, udover retten til mangfoldiggørelse, udbredelse, offentlig gengivelse og offentlig tilgængeliggørelse, inklusive også retten til bearbejdelse og ret til fremstilling af afledte arbejder – også via tredjepart – inklusive anvendelse af de derved opståede resultater samt mangfoldiggørelse, udbredelse og offentliggørelse heraf.

4.3. Brugeren giver afkald på en eventuel ret til at blive nævnt som ophavsmand til indholdet.
 

5. Kontrol, offentliggørelse, ændring og sletning af indhold/ingen fortrolighed

5.1 Medicos Kosmetik GmbH & Co. KG forbeholder sig ret til ikke at offentliggøre indsendte evalueringer, at bearbejde (ændre/afkorte) eller at fjerne dem, dersom disse er i strid med Anvendelsesbetingelserne (spec. 2.1.-2.6.) eller af andre grunde ikke anses som egnede.

5.2 Virksomheden er ikke forpligtet til at kontrollere indholdet i indsendte evalueringer for eventuelle lovovertrædelser (spec. 2.1.-2.6.), at offentliggøre indholdet, og påtager sig ikke ansvaret for manglende offentliggørelse af evalueringer.

5.3 Du kan anmode om sletning af dine evalueringer ved at sende en E-mail til os (reviews@dermasence.com). Vi vil bearbejde sådanne anmodninger i overensstemmelse med gældende love og vores interne retningslinjer. Der ydes ingen garanti for, at der gives mulighed for bearbejdning eller sletning i hvert enkelt tilfælde.

5.4 Du anerkender, at din evaluering ikke er underlagt nogen fortroligheds-forpligtelse fra Medicos Kosmetik GmbH & Co. KG's eller tredjeparts side.
 

6. Undtagelsesklausul/skriftform og gældende ret

6.1 Dersom enkelte bestemmelse i disse anvendelsesbetingelser skulle være ugyldige eller ugennemførbare, eller efter deres afslutning bliver ugyldige eller ugennemførbare, forbliver de øvrige anvendelsesbetingelsers gyldighed uberørt heraf.  I stedet for den ugyldige eller ugennemførbare bestemmelse skal den gyldige og gennemførbare bestemmelse indtræde, hvis virkninger kommer nærmest den rationelle målsætning, som de kontraherende parter har søgt at opnå med den ugyldige eller ugennemførlige bestemmelse. Ovenstående bestemmelser gælder tilsvarende i tilfælde af, at aftalen viser sig ufuldstændig.

6.2       biaftaler kræver skriftlig form.

6.3       Tysk ret er gældende.